Denne praksis er gældende fra 22 Maj 2024
Aflevering og afhentning:
Hvor skal forældrene aflevere?:
I forældre vælger en stue, som I afleverer på. Vi ønsker ikke, at I går rundt på tre forskellige stuer, inden I bestemmer jer, da det forstyrrer de i gangværende aktiviteter. Husk at barnet efter afleveringen er velkommen til at gå på en anden stue frem til kl. 8.45.
Vi ønsker fortsat, at hver stue ses som et pædagogisk rum. Det betyder at I forældre kommer stille ind sammen med jeres barn, når I er klar til at aflevere.
I må gerne komme ind på stuen og barnet går enten selv i gang med en aktivitet eller afleveres til en voksen.
Det er kun muligt at aflevere sit barn på en stue, hvor der er en voksen.
Vi åbner altid på en stue og åbner dernæst de næste stuer, når der møder nok personale ind.
Vi ønsker ikke, at I som forældre tager længere ophold på stuen om morgenen.
Vi modtager gerne korte beskeder men har desværre ikke mulighed for længere samtaler. I er altid velkomne til at skrive til os via AULA, hvis I har brug for en længere snak.
Hvem tager imod?:
Personalet på stuen hilser alle børn velkomne og barnet er velkommen til selv at gå i gang med at lege eller sætte sig ved den voksne og deltage i dennes aktivitet.
Hvis dit barn er ked af det og har svært ved at blive afleveret, så ønsker vi, at barnet bliver afleveret til en voksen. Barnet har dernæst mulighed for at deltage i den aktivitet, som den voksne er i gang med.
Er barnet ked af det hver morgen over en længere periode, så aftaler vi en særskilt ordning med jer forældre, hvor vi finder en fælles god løsning.
Vi ønsker fortsat, at afleveringerne er forholdsvis korte, sådan at barnet kan komme i gang med at lege, samt at der er ro på stuen til andre børns leg.
Hvad må forældre om eftermiddagen?:
Forældre må gerne komme ind på stuen om eftermiddagen. Vær opmærksomme på at det gerne må foregå roligt, da der stadig er børn, der er i gang med aktiviteter.
Hvis I skal ordne skiftetøj el. lign., så gør det gerne inden, I kommer ind på stuen, sådan at I er klar til at tage jeres barn med hjem, når I kommer ind.
Har I søskende med, vil vi gerne bede om, at de ikke løber rundt imellem stuerne.
I skal altid sikre jer, at I har sagt farvel til en voksen og huske at tjekke ud.
Indgang (Valhal):
Alle benytter hovedindgangen.
Indgange (Elverhøj):
Vi minder om, at alle børnehavebørn skal benytte lågen på børnehavens legeplads både morgen og eftermiddag. Har man mindre søskende vælger forældrene selv hvilken låge, de bruger.
Denne praksis evalueres løbende og der tages forbehold for evt. ændringer.